Job hos os

Vi søger en partner til Nordisk Energirådgivning



Er du en person der kan forstå og trives med at arbejde selvstændigt med tekniske udfordringer på industrielle anlæg, og som gerne vil arbejde med energiomlægning og energibesparelser. Så er muligheden måske lige her, da vi i øjeblikket søger en ekstra energirådgiver/partner til vores virksomhed.


Nordisk Energirådgivning er en mindre rådgivningsvirksomhed, der siden 2010 har arbejdet med energi- og procesoptimeringer, energisyn, teknisk bygherrerådgivning mm. Vi har base i hhv. Snekkersten og Vejle, men kundegruppen er placeret i stort set hele landet, og lidt udenfor også, det må derfor forventes at det ind imellem vil være nødvendigt med lang transporttid, når kundens interesser og projekter skal varetages.


Vi hjælper vores kunder med gennemførsel af proces- og anlægsoptimeringer - lige fra idefase til færdigt og idriftsat system, du skal derfor være klar til at kunne kommunikere ligeværdigt med både direktøren, konsulenten og arbejdsmanden.


Vi har behov for en kompetent energirådgiver/medejer der:

  • er uddannet ingeniør eller tilsvarende
  • har mindst 10 års erfaring og en høj faglig viden og integritet
  • har arbejdet med dimensionering, planlægning og udførsel af forskellige typer energianlæg   
  • kan arbejde selvstændigt, og tage initiativ
  • er salgsmindet og har drive til at skabe resultater
  • har humor og rummelighed, og kan snakke ligeværdigt med både direktøren og arbejdsmanden
  • har mulighed for at arbejde hjemmefra og har egen bil som kan bruges ifm. jobbet

 

Vi tilbyder til gengæld:

  • et spændende job som rådgiver, med stor mulighed for selv at bestemme over sit arbejdsliv
  • gode kollegaer og samarbejdspartnere 
  • at du indtræder i firmaet som medejer, efter en aftalt indfasningsperiode
  • at du kommer med til at forme Nordisk Energirådgivnings fremtid



Har vi fanget din opmærksomhed, og er vores jobopslag noget for dig, så send gerne en mail til kontakt@nordiskenergiraadgivning.dk, hvor du skriver om hvem du er, samt dit CV.